Angst

Hvad er angst? Hvordan mærker du angsten? Find psykologer med speciale i angst.
Ordet Angst betyder frygt og skabes indefra.

Angst typer

angst |angstfremkaldende | angstneurose | angstreaktion | berøringsangst | dødsangst | eksamensangst | fremtidsangst | klimaangst | livsangst | mørkeangst | præstationsangst | seksualangst | separationsangst |

Oplever du angstsymptomer som svedeture, hjertebanken og rysten?

Har du oplevet at svede, når chefen kommer forbi dit kontor? Ved du, at det kan være et symptom på angst? Har du oplevet at få hjertebanken og begynde at ryste, når du skal fremlægge til en eksamen? Det kan være et tegn på, at du oplever et angstanfald. Måske er du vågnet brat op om natten i din søvn og ikke har kunne trække vejret? Hvis du kan nikke genkendende til disse scenarier, har du højst sandsynligt oplevet angstsymptomer.

Læs flere artikler om angst skrevet af psykologer

Angst rammer både dit mentale helbred og fysisk

Angst opleves langtfra udelukkende gennem fysiske symptomer. Angsten rammer ligeledes dit mentale helbred og symptomerne kan mærkes gennem psykiske påvirkninger. Du oplevede måske under corona-pandemien at ligge søvnløs om natten med tankemylder? Bundet af uro og frygt for, at din nærmeste familie, venner eller bekendte blev ramt af covid-19 og blev voldsomt syge eller døde af virussen?

Er dit højeste ønske at blive mor, og efter års kamp for at blive gravid er det endelig lykkedes. Du er dog så ængstelig for, at det skal gå galt, at du lever som en munk. Du frygter hver gang, at du skal på toilettet, at der er blod i dine trusser? Du græder hver gang, du skal til scanning, fordi du er bange for, at din babys hjerte er stoppet med at slå? Du er begrænset i dit sociale omfang, fordi du er bange at påvirke dit foster i maven, og du tør ikke at dyrke sport, da du er rædselsslagen for at gøre en bevægelse forkert?

Alle beskrevet scenarier er valide grunde til at opleve frygt. Du er IKKE forkert, når du oplever disse episoder. Hvis det hæmmer din dagligdag i sådan en grad, at du ikke er glad og ikke kan hænge sammen i din hverdag? Så er det måske på tide at søge hjælp til at få det bedre.

Psykologer med speciale i angst

Picture of Sefika Arpaci Dehn

Sefika Arpaci Dehn

Speciale i angst
Bredgade 45, 1, 1
7400 Herning
Tlf +45 28 43 42 43

Se ledige tider
Picture of Top placering <br/>Bliv vist her

Top placering
Bliv vist her

Du kan blive vist her i 30 dage
Hvis du udgiver en artikel
Kontakt readaktionen

Læs om Topplacering

Bliv klogere på at genkende dine angstsymptomer og hvilken hjælp samt behandlingsmuligheder, du har i dit lokalområde:

  • Kort definition af angst
  • Hvor længe har angst eksisteret?
  • Hvilke symptomer er karakteriseret ved angst?
  • Hvordan adskiller angst sig fra lignende tilstande?
  • Hvilke angsttyper findes der?
  • Du er ikke alene med din angst
  • Få hjælp med din angst og kompetent behandling i dit nærområde

Definition af angst

Kort fortalt er definitionen af angst en irrationel tilstand, hvor du overvurderer truslen af en begivenhed. Angst manifesteres i, at der potentiel kan være en fare, men sandsynligheden for den fare er meget lav.

Hvor længe har angst eksisteret?

Angst er ikke et nyt fænomen. Tværtimod. Ved at rejse helt tilbage i tiden til menneskets oprindelse, forekom de første tegn på angst. Angst er et etableret instinkt i dig, der har været en afgørende faktor for menneskeartens overlevelse gennem tiden. Angst er nemlig en reaktion på oplevelser, du og jeg anser som farlige og som truer vores eksistensgrundlag. Angst kan dog forekomme i forskellige grader og varianter, og måske påvirker symptomer på angst dig i sådan en grad, at det hæmmer din hverdag?

Hvordan skelner du symptomer på angst fra andre lidelser?

Det kan være besværligt at differentiere angst og angstsymptomer fra de utal af adskillige sygdomme, lidelser og diagnoser, der eksisterer i verdenen. Hvordan kan du afklare via dine symptomer, hvad der påvirker dit helbred? Hvad fortæller dine symptomer dig, hvordan skal du aflæse dem, og hvad afdækker de? Hvordan ved du, at du lider af symptomer på angst og ikke af stress? For at gøre det nemmere for dig, der har en mistanke om, at du lider af angst, definerer vi de typiske fysiske og psykiske angstsymptomer, der kan forekomme i et angstanfald.

Fysiske angstsymptomer

Fysiske angstsymptomer er en kropslig reaktion, der begynder med sanseindtryk. Der bliver sendt impulser fra synsindtryk, lugt, lyd, smag og berøring til hjernen, der behandler og omdanner disse indtryk til reaktion. Det er det perifere nervesystem, der forbinder hjernen med kroppen. Når du oplever et angstanfald, er det hjernen, der bearbejder dine sanseindtryk og sender signaler via nervebanerne til kroppen om, at der er fare på færde, og at du skal reagere. Ved fysiske angstsymptomer er det dog i det fleste tilfælde det autonome nervesystem, der aktiveres og kontrollen over dine kropslige reaktioner, er ude af dine hænder.

Her finder du listen over de fysiske og kropslige reaktioner, du kan opleve under et angstanfald

Kan du nikke genkendende til disse fysiske angstsymptomer?

Hjertebanken er, når hjertet slår uregelmæssigt – altså afviger fra sin normale rytme. Det kan være, at hjertet slår hurtigere, langsommere eller kraftigere. Du kan måske føle, at din puls er forhøjet, og/eller at hjertet slår et ekstra slag.

Åndenød er, når der er uoverensstemmelse i graden af fysisk aktivitet og vejrtrækningsanstrengelse. Du vil få en oplevelse af at få for lidt luft – også kaldet at være stakåndet. Det kan føles som at være forpustet eller at kæmpe for at hive efter vejret. Du kan også have en følelse af at blive kvalt.

Svimmelhed påvirker din balance og gør den usikker. Du har en fornemmelse af, at dine omgivelser er i bevægelse, og at dit hoved føles svag eller slap.

Svedture er en pludselig opstået hedetur med forekomst af varme, sved og rødmen.

Høj puls: Ved fysisk aktivitet, får dine muskler brug for mere ilt. Ilt er musklernes brændstof. Jo mere du belaster dine muskler, des mere stiger din puls.

Spændinger i muskler kan opstå, når din krop prøver at beskytte sig selv i situationer. Det kan føles som ved, at dine muskler bliver ømme eller stive.

Omskiftelig kropstemperatur med følelse af kulde eller varme. Du kan opleve at have omskiftelig kropstemperatur, hvor du hele tiden veksler mellem at have det for koldt eller for varmt. Det kan være ubehageligt og føles som at have feber.

Rysten er bevægelser af rytmisk karakter, der rammer en af dine kropsdele. Det kan være dine arme, hænder eller hoved. Rysten, der på fagsprog, omtales tremor, kan forekomme i hvile (hviletremor) eller ved aktivitet (aktivitetstremor). Rysten, der ses i forbindelse med angst, omtales fysiologisk tremor.

Når du hyperventilerer, har du kraftige vejrtrækninger med indåndinger, der både er dybe og hurtige. Hyperventilation hænger umådelig sammen med andre fysiske symptomer på angst, som åndenød og svimmelhed. Ved åndenød kan du føle, at du bliver kvalt og derfor ændrer din vejrtrækning sig, og du begynder at hyperventilere. Som konsekvens heraf kan du blive svimmel. I visse tilfælde kan hyperventilation føre til besvimelse, hvor du for en kort stund mister bevidstheden.

Psykiske angstsymptomer

De psykiske angstsymptomer omfatter følelser forbundet med at være bange, bekymret, have uro, opleve frygt og rædsel. Tankerne kan basere sig på disse følelser ud fra forestillinger om situationer, der end ikke er opstået. Det kan være tanken om en nær slægtning eller ven bliver syg, er udsat for en ulykke eller dør. Som med de fysiske symptomer på angst, har de psykiske symptomer også sin begyndelse i sanseindtryk. Modsat den kropslige reaktion, sender hjernen i stedet signaler til de af kroppens funktioner, der påvirker vores tanker og følelser – også kaldet ”det limbiske system”. Det befinder sig i vores dybe strukturer i hjernen. Psykiske angstsymptomer omhandler, at du er bange i situationer, der er ufarlige. Det kan være, at din oplevelse af at blive bange katalyseres ved tanken om et bestemt sted, person, dyr, genstand eller situation. Grundstenen er, at din angst er baseret på irrationelle tanker og følelser af katastrofe karakter.

Kan du nikke genkendende til disse mentale angstsymptomer?

Frygt: Du oplever en ubehagelig følelse af, at en situation er farlig og vil påføre dig smerte. Du føler utryghed i forbindelse med en ting, person, konkret situation eller hændelse.

Bekymring: Du er ængstelig over nuværende eller fremtidige situationer. Du tænker over, hvad der potentielt kan gå galt og hvilke potentielle konsekvenser, der kan forekomme.

Nervøsitet: Du er usikker på en situation, hvor du er bange for at opleve negative episoder, der leder til nederlag, lidelse og fiasko.

Uro: Du har en indre uro i kroppen, der er udefinerbar, diffus og ubehagelig.

Søvnbesvær er en tilstand, hvor du har svært ved at falde i søvn, eller at du har flere opvågninger i løbet af natten. Søvnbesvær påvirker din vågenhed, og du kan opleve træthed, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, være mere irritabel og have nedsat motivation.

Tankemylder er overflod af tanker, hvor den ene tanke erstatter den anden, og du til sidst er fanget i et edderkoppespind af tanker. Du oplever overaktivitet i din hjerne, hvor tankerne flyder rundt i en usorteret og forvirrende masse. Det kan føles, som om, at den ene tanke er løbet løbsk. Tankemylder kan opstå i forbindelse med sengetid og kan lede til søvnbesvær, men forekommer også i andre situationer, hvor du føler dig sårbar. For eksempel hvis du står i situation, der fremtvinger din angst.

Hvis du kan nikke genkendende til flere af angstsymptomerne, vil vi altid råde dig til at søge hjælp hos en professionel psykolog eller læge.

Er du i tvivl om, du oplever angst, frygt eller fobi?

Hvordan adskiller angst sig fra frygt og fobi? De tre tilstande kan være svære at skelne fra hinanden, da de kropslige reaktioner kan være ens. Angst, frygt og fobi går derfor oftest hånd i hånd. Der er dog vigtige afvigelser i definitionerne, selvom grænserne kan være flydende. Med denne afklaring af de tre tilstande, håber vi, at du kan blive klogere på, hvornår skal du lade dig få hjælp af professionelle fagpersoner.

Frygt er en forbigående tilstand. Det vil sige, at det er en tilstand, der er kortvarig. Frygten har en agenda om at holde dig i live. Du oplever derfor frygt i situationer, der er karakteriseret som farlige og kan have konsekvenser for dig. Det er frygten for at springe ud fra altanen på 5. sal og konsekvenserne heraf, der afholder dig fra bringe dig selv i sådan en situation.

Fobi er det græske ord for frygt. Men hvor frygt er uspecificeret, er fobi i det danske sprog en betegnelse for specifikke ting eller situationer, du har angst for. Det kan være klaustrofobi, hvor du har angst for befinde dig i små rum. Det kan være ophidiofobi, hvor du har angst for slanger eller socialfobi, hvor du har angst for at være i social samvær med andre mennesker.

Angst er irrationel og ulogisk tilstand. Hvor du overfortolker trusler og farligheden af begivenheder. De psykiske og fysiske reaktioner kan have ødelæggende, begrænsende og invaliderende effekter på dig, og derfor er det vigtigt, at du kender forskellen fra andre lignende tilstande.

Den vigtigste afvigelse i angst fra frygt og fobi er, at tilstanden er irrationel.

Angsttyper, der er værd at kende til

Der findes forskellige typer af angst og ved at klarlægge dem, kan du blive klogere på, hvilken type angst, der styrer din hverdag. Ved at blive klogere på din angsttype, kan du allerede hjælpe dig selv i dit forløb for at få det bedre.

Hvis du har panikangst, oplever du, at anfaldet kommer pludseligt som et lyn fra en klar himmel og har en voldsom intensitet. Panikanfaldet er ikke tilknyttet specielle situationer eller omstændigheder, og du kan derfor ikke forudsige et anfald.

Generaliseret-angst er karakteriseret ved at være vedfarende og generaliserede. Den knytter sig ikke til en bestemt situation eller omstændighed, men er kendetegnet ved, at du har vedvarende nervøsitet, ubehag, uro, bekymring, der kan stige og falde i intensitet. Du er eksempelvis bange for, at en nær slægtning dør eller kommer ud for en ulykke.

Angsten er baseret på et traume og er opstået som en forsinket reaktion til en oplevelse af katastrofisk karakter. Derfor undgår du situationer og aktiviteter, der er lignende dit traume. Du kan have tilbagevende flashbacks af situationen, der gør, at du konstant er i forhøjet alarmberedskab.
Hvis du har OCD, (Obsessiv-kompulsiv tilstand), kender du stensikkert til at udføre bestemte ritualer og handlingsmønstre i frygt for, at der vil opstå en forfærdelig situation, hvis du undlader at udføre de konkrete aktioner. Det er for dig ikke et spørgsmål om vil eller kan, når du vasker dine hænder fem gange i streg efter, du har rørt et håndtag. Det er din hjerne, der tvinger dig til at udføre denne handling for at undgå at blive ramt af bakterier og virusser, der gør dig syg.
Fobisk angst er en lidelse, hvor der opstår angst i bestemte situationer uden reel fare. Kendetegnet for denne form for angst er, du undgår de bestemte situationer for at holde angsten i skak. Dine bekymringer omhandler tanker om at dø, miste kontrol eller blive sindssyg, hvis du befinder dig i den bestemte situation.

Du er ikke alene med din angst

Oplever du følelsen af at stå alene med din angst? Der er ingen andre, der forstår, hvad du går igennem? Føler du dig som en fiasko, fordi du ikke kan varetage opgaver, der synes forholdsvis simple, fordi din angst begrænser sig? Er det svært at åbne sig, fordi din angst gør dig bange for at blive stemplet af andre?

Du er langt fra alene med din angst. I Danmark vurderes det, at cirka 580.000 mennesker har en psykisk lidelse, og at cirka 40-50 % af befolkningen i Danmark i et livsforløb vil opleve at få en psykisk lidelse. Angst er dog ikke den eneste psykiske lidelse, du kan have, men vurderes at være den hyppigst forekommende. Det anslås, at cirka hver 10. rammes af angst mindst én gang i livet.

Det at have en psykisk lidelse, heriblandt angst, er stadig en smule tabubelagt. Der forekommer en vis berøringsangst i samfundet at tale og anderkende, at du har behov for hjælp til at håndtere din angst. Det er dog samtidig den hyppigste grund til, at befolkningen i Danmark opsøger læge, og der er absolut ingen skam i at pleje sig selv og få lidt hjælp til at få vind i sejlene.

Du kan sammenligne det med, at din bil somme tider skal til service. Bilen skal forbi mekanikeren og have nye dæk, hældt olie på, ny benzin og lakeres, og den er klar til at køre på landevejene igen. Du går i stedet til psykolog for at blive plejet, få tømt hovedet for tanker og blive nulstillet, så du er klar til at indtage hverdagen igen med alle de gode kompetencer, du besidder.

Har du brug for behandling til at håndtere din angst?

Har du det med at marginalisere din angst? ”Ej, jeg lider ikke af slem angst. Jeg kan sagtens håndtere angsten. Jeg har ikke behov for behandling ”. Angst kommer i forskellige varianter. Angsten kan komme og gå, stige og falde i intensitet. Måske kan du mærke, at angsten kommer snigende og banker på din dør? Måske har du oplevet et angstanfald komme som et lyn fra en klar blå himmel? Du kan stille dig selv spørgsmålet: ”Hvordan har du det med din angst?”. Husk på, at bare fordi ”din angst ikke er slem”, er ikke lig med, at du ikke har behov for eller er værd at bruge tid på at få behandling af din angst. Samtidig kan du være fuldstændig afklaret med, at du skal have professionel hjælp til at håndtere din angst. Det er aldrig for sent at opsøge hjælp til at behandle din angst. Men du behøver ikke at vente til, at du har oplevet en voldsom episode med et panikanfald. Ved at opsøge en professionel psykolog, kan du få værktøjer og redskaber til forebyggelse af angstanfald i fremtiden. Det er vigtigt, at du er ærlig overfor dig selv, og forholder dig kritisk til din angst. Sætter dine angstanfald begrænsninger for dig i hverdagen, og har det en ødelæggende effekt på dit mentale helbred? Tøv ikke med at kontakte en professionel psykolog for at få hjælp til at håndtere din angst. Er du i det mindste i tvivl om, hvorvidt du skal kontakte en fagperson i psykologi, er du ikke i tvivl. KONTAKT!

Hvilken behandling af angst er den rette for dig?

Der er forskellige metoder til at behandle angst, og det kan være svært at afgøre, hvilken der er den rette for dig. Det kan være, at én metode virker bedre end de andre. Det kan også være, at det er i kombination af to eller flere metoder, at du finder ro og tryghed i at håndtere din angst. Et par af de metoder, du kan møde i behandlingen af angst, er psykodeukation, psykoterapi, medicinsk behandling og motion. I samarbejde med en professionel psykolog kan I få afklaret, hvad der er den optimale behandling til dig.

Psykoedukation er undervisning om din angst. Ved at få mere viden og læring om din angst, kan du fremme forståelsen af din tilstand, og på den måde kan du selv være med til at forebygge og lære at håndtere dine angstanfald.

Med hjælp fra en behandler kan du modtage psykoterapi til at håndtere din angst. Det kan være ved hjælp af kognitiv terapi, hvor du arbejder med forestillinger forbundet med negativitet, der udløser angsten, og erstatter dem med positive billeder, tanker og færdigheder. Herunder kan det være, at I arbejder med eksponering, hvor du udsættes for situationer, der fremprovokerer din angst for at bearbejde og omvende situationen til noget positivt.

Du kan modtage medicinsk behandling for at kontrollere din angst. Den første medicinske behandling, du vil møde, er antidepressiva. Antidepressiva virker efter et par uger og opnår fuld effekt efter 8-12 uger. Fordelen er, at antidepressiva ikke er vanedannende. En anden medicinsk behandling er betablokke, som bruges til at behandle højt blodtryk og hjertesygdomme. Betablokke kan lindre visse fysiske symptomer ved angst, såsom hjertebanken, svedeture og rysten.

Andre medicinske behandlinger mod angst er med benzodiazepiner og epilepsi medicinen, pregabalin. Dog er der visse bivirkninger forbundet med disse typer af medicin. Det inkluderer afhængighed og vanedannelse. I tilfældet med benzodiazepiner anvendes det i dag kun til nødbehandling, da det kan fremprovokere en depression, medføre koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer, og du kan udvikle tolerans og derfor kræves en større dosis for effekt.

Motion og fysisk aktivitet har en positiv effekt på at holde dine angstsymptomer i skak. Du kan foretage forskellige motionsformer, såsom gang, løb, svømning og cykling. Vælg lige nøjagtig din favorit fysiske aktivitet.

Når du motionerer udløses endorfiner, som er hormoner i hjernen, der hjælper med at dulme smerte. Når endorfinerne spredes rundt i din krop, får du en følelse af lykkerus og eufori. Det er kroppens lykkehormon, og den giver dig velvære og gør dig glad. Endorfiner er derfor kroppens egen angstmedicin.

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/angsttilstande/generaliseret-angst-behandling/