Personer med en fobi oplever ofte en ekstrem angstreaktion, når de udsættes for deres frygtsomme stimulus. Fobier kan påvirke en persons daglige liv og relationer, og nogle gange kan dette være så svært, at det fører til social isolation og undgåelse af bestemte aktiviteter eller steder.
Psykolog i DK | Find Psykolog | Viden | Fobi
| Frygt for dyr | Frygter offentlige steder | Frygter højder | Bange for flyvning | Frygter tænder | Frygt for klovne og mange flere |
Dit hjerte hamrer, du sveder og du mærker uro i kroppen. Måske bliver dine håndflader svedige og du bliver svimmel. Du lider af fobier eller fobisk angst. Du forsøger at undgå dine fobier, eller du prøver at udholde det, men oplever næsten uudholdelige angstsymptomer imens. Ubehandlede fobier, der begrænser din hverdag, kan føre til, at du føler dig depressiv eller isolerer dig.
Du er langt fra alene. Faktisk har op mod 15 % af den danske befolkning fobisk angst. Fobisk angst viser sig ved, at du oplever frygt og får angstsymptomer, når du befinder dig i en bestemt situation eller i nærvær af en bestemt genstand. Der skelnes mellem agorafobi (åbne pladser), socialfobi (specifikke sociale situationer) og på den anden side enkeltfobier, der dækker over alt fra flyskræk til fobi for edderkopper. Nogle tilfælde af fobisk angst er midlertidige. Især børn udvikler specifikke fobier, som er forbigående.
Med hjælp fra en psykolog kan du få de rette værktøjer til at tøjle din fobi. Behandlingen afhænger af, hvilken slags fobi, du har, men vil oftest bestå af kognitiv adfærdsterapi og på sigt eksponeringsbehandling.
Det er vigtigt at identificere og tackle dysfunktionelle situationer, da de kan have en negativ indvirkning på en persons trivsel og livskvalitet. Terapi, træning eller andre interventionsmetoder kan hjælpe med at håndtere eller overvinde en dysfunktionel tilstand eller situation.
Læs flere artikler om fobier skrevet af psykologer
Psykologer med speciale i fobier
Du kan blive vist her i 30 dage
Hvis du udgiver en artikel
Kontakt readaktionen
Når du lider af fobisk angst, viser der sig forskellige symptomer på angst, når du bliver konfronteret med din fobi. Symptomerne kan være følgende:
Uro i kroppen
Sved
Rysten på hænder eller kroppen
Hjertebanken
Svimmelhed
Trykken for brystet
Åndenød
Kvalme
Besvimelse
Katastrofetanker
Undgå situationer der udløser forbien
Forventningsangst (angst for angsten)
Panikangst
Der findes mange eksempler på fobier. Som førnævnt inddeles fobier i tre kategorier, hvor enkeltfobierne består af en lang række forbier. Mange vil opleve en god effekt med adfærdsterapeutisk behandling af enkeltfobier. Adfærdsterapi anvendes også mod agorafobi og socialfobi, der kan være invaliderende eller enormt begrænsende for at leve det liv, du ønsker.
Eksempler på en person der fungerer socialt dårligt:
Den sociale fobi knytter sig til situationer med andre mennesker. Når du lider af socialfobi, vil du ofte være angst for at sige noget dumt, gøre noget forkert eller blive ydmyget. Du trække dig måske fra sociale arrangementer som fødselsdage og fester. Det kan være du spiser frokost alene i stedet for at sidde med kollegerne i kantinen. Ved udpræget social angst vil du have svært ved at tage en uddannelse eller varetage et job. Den sociale angst forhindrer dig i at deltage i møderne, forelæsninger og andre sociale aspekter i jobbet eller uddannelsen. Derfor kan ubehandlet socialfobi også føre til social isolation.
Agorafobi er angsten for at gå ud eller angsten for store åbne pladser. Angsten kan også vise sig ved ukendte steder. Når du har agorafobi, kan du også kæmpe med at komme ud af døren. Måske er du ængstelig, når du skal på ferie eller et sted hen, du ikke har været før. Derfor kan du med agorafobi have en tendens til at holde dig indelukket derhjemme i vante rammer.
Klaustrofobi er angsten for at være i et lille afgrænset rum eller område, hvor du har en frygt for ikke at kunne komme væk. Det kan vise sig i mange forskellige situationer, f.eks. hvis du befinder dig i en elevator, på en færge, i en biograf eller hvis du skal scannes på hospitalet. Det kan også være, hvis du fastspændt f.eks. i et fly eller bil. Klaustrofobien kan også ramme i større områder, men hvor du befinder dig i en stor menneskemængde, der gør, at du har svært ved at komme væk. Det kan f.eks. være til koncerter. Mange mennesker med klaustrofobi føler sig meget begrænsede i deres dagligdag. Klaustrofobien kan gøre, at du helt undgår situationer, hvor du ved, at angsten kommer.
Araknofobi er angsten for edderkopper. Denne fobi er meget udbredt, og viser sig i forskellige sværhedsgrader. Nogle vil opleve at blive angste, hvis de ser en stor edderkop. For andre er lidelsen enormt begrænsende. Du oplever måske at du helt undgår steder, hvor du frygter, du kan se en edderkop. Der findes også fobier for en lang række andre dyr, f.eks. hunde, hvepse, fugle og slanger, som et psykologforløb kan afhjælpe.
Altofobi, også kaldet højdeskræk, er frygten for højder. Det er naturligt for mennesker at føle frygt ved store højder, men for nogle bliver frygten begrænsende i hverdagen. Det kan være, at du føler angst ved at være på din altan, at du ikke tør befinde dig i høje bygninger eller tage stigen op på loftet.
Aerofobi/Aviatofobi er angsten for at flyve. Angsten for at flyve, kan føles som et kontroltab. Samtidig er angsten også ofte kombineret med f.eks. altofobi, klaustrofobi og nogle gange socialfobi. Fordi du i flyet er tæt sammen med mange mennesker uden at kunne komme væk. Nogle forsøger at selvmedicinere med alkohol eller beroligende medicin inden en flyrejse, mens andre helt undgår at flyve.
Mysofobi er angsten for at blive beskidt og for bakterier, virus og smitte. Det kan vise sig ved overdreven afspritning, håndvask, badning eller rengøring. For nogle vil det være kombineret med OCD. Du kan have svært ved at deltage i situationer, der gør, at du føler dig beskidt, og måske undgår du det helt. Det kan f.eks.være fysisk aktivitet. Du kan have svært ved at spise ude, da dit fokus vil være på hygiejne og eventuel smitte, og du føler måske at dit fokus på hygiejne begrænser dig i din hverdag.
Aguafobi er frygten for vand også kaldet vandskræk. Når du har aguafobi, vil du føle angst ved at befinde dig i eller i nærheden af vand. Ved stranden eller i svømmehallen. Måske har du derfor heller ikke lært at svømme. For mange relaterer angsten sig til frygten for at drukne.
Har du angst for nåle, injektion eller blod, vil det ofte begrænse dig i forbindelse med blodprøvetagning, vaccination eller anden medicinsk behandling. Du kan udskyde, føle angst eller helt undgå situationer, hvor du skal stikkes med en nål. Du ønsker måske også at uddanne dig til læge eller sygeplejerske, men din angst står i vejen.
Odontofobi angsten for tandlæger også kaldet tandlægeskræk. Ligesom ved lægeskræk melder angsten sig måske allerede, når du befinder dig i klinikken, og du får det dårligt i de hospitalslignende omgivelser. Du kan også være bange for det uvisse ved undersøgelse eller bange for at mærke smerte. Denne frygt kan være årsag til, at du udskyder eller undgår tandlægebesøg, og det får konsekvenser for dine tænder.
Emetofobi er angst for opkast/at kaste op. Lider du af emetofobi, vil du ofte føle angst, hvis der tales om, eller du ser opkast. Det kan også være, når du mærker kvalme. Du frygter at være sammen med andre mennesker, du mener, kan smitte dig. Måske føler du også angst i forbindelse med restaurantbesøg og du har en frygt for, at mad kan gøre dig syg med opkast. Nogle vil også opleve angsten i forbindelse med transport af frygt for køresyge eller søsyge.
Er du en af dem, der skammer sig over din fobiske angst, er det vigtigt at vide, at det er helt normalt at have en fobi, og 20-30 % af befolkningen på et tidspunkt vil udvikle en fobi. Når du har en fobi der begrænser din adfærd på en negativ måde, begrænser dit sociale liv eller på andre måder forhindrer dig i at leve det liv, du gerne vil leve, er det vigtigt, at du søger hjælp. Hvis du oplever forventningsangst, hvor du begrænser din adfærd på grund af angsten for at få angst, vil det i nogle tilfælde gå ud over din livskvalitet pga. social isolation eller depression. Mange psykologer bruger kognitiv terapi, hvor du bliver mere bevidst om din fobiske angst. Hvad angsten bunder i, hvordan du handler før, under og efter situationen. Når du er bevidst om dine uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, kan du bedre kontrollere dem. Derudover er eksponeringsterapi meget brugt. Her opsøger du gradvist din forbi, og over tid vil din reaktion og angst blive mindre. Til sidst vil du føle en slags kontrol over situationen og din fobi.
Om Psykolog-i.dk
Hebo Group ejer denne hjemmeside og driver den i samarbejde med psykologer i hele Danmark. På Psykolog i dk får du nemt kontakt med en autoriseret psykolog. Du kan både få et overblik over de forskellige psykologer og finde kontakt informationer eller booke direkte i psykologens kalender.
Besøg gerne bloggen og få ny og spændende viden direkte fra psykologerne
Kontakt
Alt det med småt
Copywrite 2023 | Hebo Group ApS | Rørbæksøvej 10 | 7361 Ejstrupholm | Cvr 36539135
Kontakt
Hebo Group Ejer og driver denne hjemmeside i samarbejde med psykologer i hele Danmark
Kontakt info.
Tlf: + 45 25 31 88 84
mail@hebogroup.dk
Kontor tid
Hverdage ml 10 og 13
Links
Psykolog i København
Psykolog i Odense
Psykolog i Århus
Psykolog i Ålborg
For Psykologer
Tilmelding
Priser
FAQ
Alt det med småt
Om Psykolog-i.dk
På Psykolog i dk får du nemt kontakt med en autoriseret psykolog.
Du kan både få et overblik over de forskellige psykologer og finde kontakt informationer eller booke direkte i psykologens kalender.
Besøg gerne bloggen og få ny og spændende viden direkte fra psykologerne
Copywrite 2023 | Hebo Group ApS | Rørbæksøvej 10 | 7361 Ejstrupholm | Cvr 36539135