Kognitiv terapi

Kognitiv adfærdsterapi, forkortet KAT, er en terapiform, der fokuserer på, hvad du tænker om dig selv og dine udfordringer. Hovedformålet er at identificere og ændre urealistiske og uhensigtsmæssige tanker og adfærdsmønstre, der hæmmer dig i at leve dit liv til fulde.

Psykolog i DK | Find Psykolog | Viden | Kognitiv terapi

Symptomer der kan lindres ved kognitiv terapi

| depression | angst | OCD | posttraumatisk stresslidelse | spiseforstyrrelser | selvdestruktive tanker | traume |

Hvordan hjælper kognitiv terapi min angst, depression, OCD eller traume?

Kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi? Kært barn har mange navne. Kognitiv terapi er en terapiform, der hjælper dig med at erkende dine tanker og adfærdsmønstre og anvendes særligt i forbindelse med psykiske lidelser. Kognitiv terapi kan hjælpe ved psykiske lidelser som angst, depression, OCD og PTSD.

Lever du dagligt med en psykisk tilstand, der gør, at du har uhensigtsmæssige tanker og adfærdsmønstre, der hæmmer din hverdag og livsudfoldelse? Har du svært ved at se det positive i alt det negative, du er omringet af? Vil du gerne blive klogere på, hvad kognitiv adfærdsterapi er, og hvordan det kan hjælpe dig?

Kognitiv terapi er en terapiform, som fokuserer på individets tænkning og trosmønstre. Terapien tager udgangspunkt i, at disse faktorer kan føre til negative følelser og adfærd. Kognitiv terapi sigter derfor på at ændre disse mønstre for at forbedre individuals livskvalitet og mentale velvære. 

Læs flere artikler om Kognitiv terapi skrevet af psykologer

Psykologer med speciale i Kognitiv terapi

Picture of Top placering <br/>Bliv vist her

Top placering
Bliv vist her

Du kan blive vist her i 30 dage
Hvis du udgiver en artikel
Kontakt readaktionen

Læs om Topplacering

Terapien kan anvendes til behandling af en række mentale sundhedsproblemer såsom depression, angst, posttraumatisk stresslidelse og spiseforstyrrelser. En kognitiv terapeut vil ofte hjælpe individet med at identificere negative eller skadelige tankegang og erstatte dem med mere realistiske og konstruktive tanker. Terapeuten kan også give individet teknikker og strategier til at tackle negative følelser og opnåbedre selvindsigt og selvværd. Kognitiv terapi anses for at være en effektiv og evidensbaseret tilgang til at hjælpe mennesker med at tackle mentale sundhedsproblemer.

Hvad er kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi, forkortet KAT, er en terapi form, der fokuserer på, dine tanker om dig selv og de udfordringer du går rundt med. Hovedformålet med adfærdsterapi er at identificere og ændre, urealistiske samt uhensigtsmæssige tanker og adfærdsmønstre. Ofte kan disse tanker hæmmer dig i at leve dit liv til fulde.

Er du fanget i ond cirkel, hvor dine tanker gang på gang sparker dig i jorden, og du har svært ved at finde fodfæste? Begynder hjertet at hamre af sted, når du er i sociale sammenhænge? Er du bange for at tage i biografen, fordi du er ultra bevidst om de andre i publikummet? Trækker ham med hættetrøjen en pistol frem fra sin taske? Nej, det er bare hans mobil. Begynder hende bag dit sæde at grine ad dig. Nej, det er bare hendes veninde, der fortæller en sjov historie. Låser biografmedarbejderen jer inde i lokalet? Nej, han lukker bare døren, og filmen er klar til at starte. Dine tanker flyver af sted i en ond cirkel, og du kan ikke finde ro til at nyde filmen. Hvordan får du ændret dine irrationelle negative tanker til positive?

Har du vanskeligheder ved at finde dit selvværd i alt dit negative rod? Nedværdiger du dig selv ved at bruge negativladet ord om dig selv? Er der en lille rød djævel, der sidder på din skulder og fortæller dig: Jeg er dum. Jeg er grim. Jeg kan ikke. Ingen elsker mig. Jeg er uduelig. Hvordan erstatter du de negative associationer, du har om dig selv til positive forestillinger?

Kognitiv adfærdsterapi er en paraplybetegnelse, der dækker over flere forskellige tilgange til at behandle specifikke psykiske lidelser. Kognitiv adfærdsterapi betyder at ”erkende”, ”lære at kende” og ”forstå”(kognitiv) dine tanker, følelser, adfærd, kropslige signaler, og hvordan de indbyrdes påvirker hinanden i fremkomsten og bevarelsen af dine psykiske problematikker.

Kognitiv adfærdsterapi er på international plan én af de mest udbredte og anerkendte psykoterapiformer, og er på engelsk kendt som Cognitive Behavioal Therapy (CBT). En bred misforståelse af begrebet er, at det dækker over blot én type terapi. Det er en fejlagtig antagelse, der kan have påvirkning af din behandling. For at få den mest effektive og optimale behandling, kan du kontakte en professionel psykolog i dit lokalområde, der specialiserer sig i kognitiv terapi.

Kognitiv omstrukturering

En professionel psykolog kan hjælpe dig med kognitiv omstrukturering. Kognitiv omstrukturering er en proces, hvor du sammen med en professionel terapeut identificerer de uhensigtsmæssige og forvrængede antagelser, du har om dig selv og omverdenen, og udskifter dem til hensigtsmæssige antagelser. Formålet er, at du vender negative associationer til positive forestillinger.

Kom i bedring med metakognition

Metakognition er én af de terapimetoder, der anvendes indenfor kognitiv adfærdsterapi for at få bedring. Formålet er, at du udnytter din evne til at reflektere. Du arbejder med øvelser, der involverer at tænke over din tænkning. I processen skal du bruge din refleksion til at forstå, hvordan du kan løse problemer ved hjælp af dine forestillingsevner.

Sæt dine tanker i perspektiv med vinduesøvelsen

Med vinduesøvelsen kan du blive mester i at sætte dine tanker i perspektiv. Øvelsen går ud på, at du skriver en tanke, du forbinder med negativitet, ned på dit vindue. Det kan være ”jeg er en dårlig mor” eller ”jeg er elendig til mit arbejde”. Skiftevis skal du fokusere at tænke teksten på vinduet, og skiftevis det der sker udenfor dit vindue. Du udsættes her for ”Detached Mindfulness”, hvor du træder et skridt tilbage og slukker for dine tanker og i stedet tænder for din synssans. Du skal lære at tage kontrol over din tankegang ved at lade dig leve efter, hvad du ser og ikke lade dig styre af tanken.

Observer og adskil dig fra din tanke med tigerøvelsen

Med tigerøvelsen lærer du at observere og adskille dig fra din tanke. Øvelsen går ud på, at du skal forestille dig, at du er en tiger og forsøge at undgå at interagere med tigeren, der et billede på din tanke. Nu skal du træde mentalt væk fra tigeren og lade dig fokusere på, at I er adskilt. Observer tigeren. Hverken mere eller mindre. Hvis tankerne begynder at løbe løbsk, skal du træde et skridt tilbage, og på ny begynde at observere tigeren.

Formålet er at lære dig, at du er observatør af dine tanker og ikke forpligtet til at involvere dig.

Når du har lavet tigerøvelsen, erstatter du tigeren med din triggertanke.

Associationsøvelsen

Associationsøvelsen går ud på at identificere tanker, erindringer, billeder og stemninger, der opstår, når du hører bestemte ord. I øvelsen anvendes neutrale ord, som strand, solcreme, solbriller og mange flere ord. Din opgave er at forsøge at observere, i stedet for at kontrollere. Du skal undgå at involvere dig og at hoppe i. Øvelsen laves oftest i samarbejde med en professionel terapeut.

Hvornår behandler du med kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi anvendes særligt i forbindelse med psykiske lidelser som angst, depression, PTSD og OCD. Det har vist sig at have positive og gavnlige effekter for dig, der har brug for hjælp til at se det positive i situationer, du forbinder med negativitet.